I denne tid hvor vi laver dejligt mad og bager og hygger - der er det dejligt at være en drægtig tæve. Zig Zag er SULTEN, så hun tigger om mad hele tiden, så der falder lidt af hist og pist - det passer hende rigtig godt.
Vi glæder os rigtig meget til at hvalpene kommer. Det er altid spændende at vente hvalpe. Zig Zag er en skøn tæve at have som avlstæve. Hun føder legende let og faktisk bøvler hun aldrig med drægtigheden eller tiden op til fødslen. Hun er altid helt ukompliceret. Det er rigtig dejligt for så ved jeg at hvalpenes skønne mor giver sin ro og omsorg videre i næste generation.
I disse dage hvor hun er ved at være godt rund, der ligger hun sjældent på gulvet og sover. Hun er næsten altid oppe og ligge i hundenes sofa eller i en af hundesengene. Når hun indtager en hundeseng så er den hendes, det er lidt specielt for ZigZag for hun er normalt meget social og ligger gerne i hundesenge med flere andre hunde. Men når hun er drægtig bliver de vist på porten - hun vil ligge i fred og for sig selv :-)
Et kys kan vi nu altid få af Zig Zag og gerne et slik på ens briller så man intet kan se :-)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar