FTW Kayteens Star At Meadowlark ~ Paddy |
Jeg har kendt Paddy (FTW Kayteens Star at Meadowlark) fra han var ca 8 mdr. gammel. Der så jeg ham første gang hos Birgitta Staflund-Wiberg. Han gjorde indtryk på mig fra dag 1. Han var rolig og afslappet i alle henseender og han var godheden selv. For mig er Paddy = labrador. Han er altid sød og venlig uanset han møder andre hunde som ikke er venlige. Paddy er altid arbejdssom og yder altid sit absolut bedste. Paddy er så let at arbejde med at det er en sand fornøjelse at træne ham. Paddy er en helt unik dygtig vildt finder og han har arbejdet vedholdene og stabilt på alle jagterne i år.
Den perfekte hund er pr. definition ikke født, men for mig er Paddy meget tæt på idealet. Der er altid noget man kunne ønske sig bedre - for sådan er det :-) Paddy kunne godt være lidt kraftigere bygget og have et mere bredt hoved og maskulint udtryk, men disse detaljer opvejes til fulde af hans helt unikke egenskaber som jagthund og hans helt fantastiske temperament.
Paddy var bare 18 måneder gammel da han vandt sin første prøve med Birgitta i England. Knap 2 år gammel blev han vinder placeret på Samsø i Danmark på Vinder A.
I efteråret sidste år vandt han sit første Certifikat, i Danmark. Samme efterår skadet han sin ryg da han faldt i en grøft på en træning. Faktisk troede Birgitta at han havde brækket ryggen, men heldigvis var det ikke helt så slemt.
Paddy flyttede i efteråret til kennel Brown Hunt i Danmark og bor nu hos os. Vi er Birgitta meget taknemlige over at have fået så fin en hanhund i vores hus. I Sverige var det ikke muligt at behandle Paddy's ryg, så Birgitta valgte at Paddy skulle have de bedste muligheder for at få behandling. I Danmark har Paddy fået behandling hos Magtor v/Christian Hembo, og han er nu fit for fight.
Dette kuld hvalpe bliver det første kuld efter Paddy i Danmark, men helt sikkert ikke det sidste :-) Han tager alles hjerter med storm og hans unikke temperament bør absolut føres videre i avlen.
Vi glæder os til at se de små sorte hvalpe som Zig Zag bærer på og som Paddy er far til.