ZZ-hvalpe

ZZ-hvalpe

søndag den 20. december 2015

Jagthunde over en hals...

FTW Kayteens Star At Meadowlark ~ Paddy 
At opdrætte labrador betyder for mig noget helt særligt. Jeg vægter hundenes temperamenter meget højt. Jeg mener at adelsmærket for en labrador præcis er deres helt unikt gode og stabile temperament. Det kommer ikke af sig selv, det skal altid vægtes og prioriteres i avls arbejdet.

Jeg har kendt Paddy (FTW Kayteens Star at Meadowlark) fra han var ca 8 mdr. gammel. Der så jeg ham første gang hos Birgitta Staflund-Wiberg. Han gjorde indtryk på mig fra dag 1. Han var rolig og afslappet i alle henseender og han var godheden selv. For mig er Paddy = labrador. Han er altid sød og venlig uanset han møder andre hunde som ikke er venlige. Paddy er altid arbejdssom og yder altid sit absolut bedste. Paddy er så let at arbejde med at det er en sand fornøjelse at træne ham. Paddy er en helt unik dygtig vildt finder og han har arbejdet vedholdene og stabilt på alle jagterne i år.

Den perfekte hund er pr. definition ikke født, men for mig er Paddy meget tæt på idealet. Der er altid noget man kunne ønske sig bedre - for sådan er det :-) Paddy kunne godt være lidt kraftigere bygget og have et mere bredt hoved og maskulint udtryk, men disse detaljer opvejes til fulde af hans helt unikke egenskaber som jagthund og hans helt fantastiske temperament.

Paddy var bare 18 måneder gammel da han vandt sin første prøve med Birgitta i England. Knap 2 år gammel blev han vinder placeret på Samsø i Danmark på Vinder A.
I efteråret sidste år vandt han sit første Certifikat, i Danmark. Samme efterår skadet han sin ryg da han faldt i en grøft på en træning. Faktisk troede Birgitta at han havde brækket ryggen, men heldigvis var det ikke helt så slemt.

Paddy flyttede i efteråret til kennel Brown Hunt i Danmark og bor nu hos os. Vi er Birgitta meget taknemlige over at have fået så fin en hanhund i vores hus. I Sverige  var det ikke muligt at behandle Paddy's ryg, så Birgitta valgte at Paddy skulle have de bedste muligheder for at få behandling. I Danmark har Paddy fået behandling hos Magtor v/Christian Hembo, og han er nu fit for fight.

Dette kuld hvalpe bliver det første kuld efter Paddy i Danmark, men helt sikkert ikke det sidste :-) Han tager alles hjerter med storm og hans unikke temperament bør absolut føres videre i avlen.

Vi glæder os til at se de små sorte hvalpe som Zig Zag bærer på og som Paddy er far til.


fredag den 18. december 2015

Den søde jule tid ....

I denne tid hvor vi laver dejligt mad og bager og hygger - der er det dejligt at være en drægtig tæve. Zig Zag er SULTEN, så hun tigger om mad hele tiden, så der falder lidt af hist og pist - det passer hende rigtig godt.

Vi glæder os rigtig meget til at hvalpene kommer. Det er altid spændende at vente hvalpe. Zig Zag er en skøn tæve at have som avlstæve. Hun føder legende let og faktisk bøvler hun aldrig med drægtigheden eller tiden op til fødslen. Hun er altid helt ukompliceret. Det er rigtig dejligt for så ved jeg at hvalpenes skønne mor giver sin ro og omsorg videre i næste generation.

I disse dage hvor hun er ved at være godt rund, der ligger hun sjældent på gulvet og sover. Hun er næsten altid oppe og ligge i hundenes sofa eller i en af hundesengene. Når hun indtager en hundeseng så er den hendes, det er lidt specielt for ZigZag for hun er normalt meget social og ligger gerne i hundesenge med flere andre hunde. Men når hun er drægtig bliver de vist på porten - hun vil ligge i fred og for sig selv :-)

Et kys kan vi nu altid få af Zig Zag og gerne et slik på ens briller så man intet kan se :-)



tirsdag den 15. december 2015

6. uger drægtig

Præcis idag er Zig Zag 6 uger drægtig, hvis vi tæller fra første parring. Egentlig tror jeg at hun er drægtig mere efter anden eller tredje parring men nu får vi se :-)

Hun er rund og som altid bærer hun sin drægtighed så fint. Hun er stadig stram og pæn i kroppen selvom hun er noget tykkere end hun normalt er. Men hun har altid været en tæve som har båret sine hvalpe let. Så det er altid svært at se på hende om hun venter mange hvalpe for hun snyder os ofte ved at se så fin ud :-)

Hun tuller rundt på vores gå ture og passer godt på sig selv. Hun er en erfaren tæve og det ses i den daglige omgang med hende at hun tager sin drægtighed med ophøjet ro.

tirsdag den 1. december 2015

Zig Zag er drægtig.

Så er den sorteste af dem alle nemlig Zig Zag blevet rund og sund at se på. Hun er ikke sat op i foder endnu så jeg ved at hun er tyk af hvalpe og ikke af mad :-)

Så vi venter hvalpe og vi glæder os rigtig meget :-)

Hun er vidst også selv mægtig tilfreds - specielt da hun her til morgen fik ekstra mad :-) nu skal hun nemlig have lidt mere mad så der er nok til alle :-)