I dag er hvalpene blevet 2 uger gamle og de vokser helt vildt. Det er i uge 2 og 3 der er den største udvikling hos dem, bl.a. fordi de åbner deres små øjensprækker og langsomt over de næste uger udvikles deres syn. De har alle fået øjne men ingen af dem kan se ha ha !
De misser lidt med øjnene mod lyset og bliver lidt forskrækket for skygger - men sådan er det i starten. De er alle igang med det ene forsøg efter det andet for at komme op og gå - de stavre sig op på alle fire og holder balancen i få sekunder og så vælter de igen ;-)
MEN det gør stærkt - de er motorisk meget hurtigt udviklende så i løbet af de næste dage begynder de at stavre rundt. Bassinet de ligger i har en "vafflet" oppustelig bund - det er absolut ikke let for dem at gå på denne bund, men det er super træning i motorik - så det må de finde sig i :-) Når først de har knækket koden så bliver de kun stærkere af at gå på bevægelige overflader der også er ujævne :-)
Lige nu vælter de over den mindste fold i tæppet men i løbet af de næste dag bliver de stærkere, både på synet og på motorikken. ZigZag træner dem meget i denne tid - de får virkelig lov at kæmpe når de går i mælkebaren. Hun lader dem ikke umiddelbart gå til en pat de skal hele tiden ind under hendes hoved, et for eller bag ben eller forsøge at møve sig ind til en pat på den side hun ligger på, jo jo hun er en prægtig tæve der forstår at give hvalpene en tilpas mængde frustrationer at arbejde med :-)
Om to dage er det slut med neuro øvelserne - og vi begynder at løfte dem mere, kysse dem lidt mere og få besøg af flere så de kan få mange fremmede hænder at forholde sig til. Nye dufte og masser af gode oplevelser.
Når I kommer og besøger hvalpene så må I meget gerne tænke over at tage alle hvalpene en tur i hænder. Ofte har man sine favoritter, men alle hvalpene har brug for at blive løftet, nusset og holdt af så mange forskellige personer som muligt - så husk at tage dem alle op en tur, så bliver jeg glad.
Vi vil rigtig gerne have besøg af nogle små børn - så hvis nogen af jer har børnebørn eller kender et sødt barn som har lyst til at hilse på hvalpene så lav en aftale med os. Hvalpene har altid glæde af at møde masser af børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar