ZZ-hvalpe

ZZ-hvalpe

lørdag den 2. januar 2016

Så falder temperaturen...

I går gjorde jeg klar i baggangen til Zig Zag's kommende fødsel. En stak håndklæder, et termometer, hvalpe dagbogen, fedt farver til at mærke hvalpene med, mine to gode bøger om fødsler og naturligvis lidt hygge i rummet. Badebassinet blev pustet op og der ligger nu tæpper både under og i bassinet.
Zig Zag fulgte nysgerrigt med og gik straks op og lagde sig i bassinet, det er så let med de erfarende tæver - de nyder at få opmærksomhed og de nyder at alt er klar inden de skal til og igang :-)

Jeg tog også temperaturen på Zig Zag og den lå på 37,86 Så den var begyndt langsomt at falde fra hendes normale 38.6 i temp.

Normalt falder den over en periode på 3 dage hvor den til sidst er nede under de 37 grader og så ved jeg nogenlunde hvornår fødslen går i gang.

Hun spiser med rigtig god appetit - normalt går vores tæver fra foderet og spiser ikke i døgnet op til en fødsel - meeeen her kan Zig Zag godt snyde lidt, så det med fodret tillægger jeg ikke hende den største betydning.

Men hun er rolig og virker ikke som om at vi er tæt på fødslen men det er før set at hun er helt rolig og så pludselig starter med at føde 4 timer senere :-) Det bliver i alle tilfælde spændende og hun er en skøn tæve at være omkring for hun tager det hele med ophøjet ro.

Paddy går og kigger på hende og snuser til hende og hygger om hende. I øjeblikket er det kun Silke og Paddy der er inde hos hende - dels for at der ikke er for meget uro, men også fordi det er to hunde som hun elsker højt og som hun nyder selskabet af.

I dag har Tommy og jeg malet vores forgang, som går til kib på førstesalen så vi fik malet lidt :-) men så er der også fint til når hvalpene kommer og så er vi ovre med det :-) så mangler vi kun at male det store rum på første salen - så er hele vores male projekt ved at være færdigt, det er skønt.

Lige nu sidder jeg i et noget rodet kontor fordi vi netop har alt fra forgangen af knagerækker og hunde sofa og overtøj der normalt hænger på knage rækken, så kontoret flyder :-)

Nu vil jeg slutte og jeg skal nok holde jer opdateret på Zig Zag og de kommende hvalpe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar