Vi er startet på de neurologiske øvelser og det tager de i stiv pote. De har fået klippet negle og de er blevet fotograferet meget og længe, så der ligger også billeder i hvalpe galleriet, under uge1.
Hvalpene er virkelig blevet hurtige til at bevæge sig omkring i kassen og de kan alle løfte hovedet, og løfte sig op på forbenene, så motorikken udvikles vildt hurtigt.
Zig Zag slapper mere og mere af og det mærkes tydeligt at hun nu er ved at være mindre vagtsom og vogtende over dem. De øvrige hunde må absolut ikke så meget som kigge ind af døren til baggangen, men Zig Zag selv er begyndt at forlade kassen og komme på besøg i køkkenet, mest for at tigge når vi spiser :-)
Hvalpene er virkelig fine, de er så runde og trivelige, så det er en hel fornøjelse at kigge på dem og ikke mindst fornemme hvor stærke de er. Der er vild kamp i mælkebare og absolut ingen der holder sig tilbage. Så det bliver rigtig spændende at se dem udvikle sig og få lidt mere personlighed.
Jeg har optaget en lille video af en spise sekvens og også en af Zig Zag der sørger for at hygiejnen er i orden efter at de har spist - de kommer her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar