ZZ-hvalpe

ZZ-hvalpe

onsdag den 17. februar 2016

Det første spor :-)

I dag har hvalpene gået deres første spor. Jeg var SÅ imponeret af dem, for det er bidende koldt og vinden får dem til at ryste af kulde, men de ville gå spor, og de holdt på rigtig længe - det var fantastisk at se på.

Sporet blev lagt med masser af kronvildt blod og små godbidder af rådyr hjerte i sporet, det var bare lækkert begge dele.

Den blå han og den gule tæve var lidt længe om at syntes det var et hit, faktisk var den blå han så længe om at finde færten interessant, at da han endelig gik på måtte jeg tilføre sporet lidt flere små hjerte bidder, for de andre hvalpe havde længe været frem og tilbage i sporet flere gange og ryddet ALT hvad der bare mindede om godbidder.

Da de havde været frem og tilbage i sporet nogle gange og spist alle de små hjerte stykker, ja så blev de ved med at gå tilbage til færte midt i deres leg med hinanden. Det var dejligt at se at de syntes det var rigtig spændende :-)

Jeg har naturligvis optaget lidt film og der ser I netop at den blå han slet ikke er igang, men leger på hængebroen istedet :-)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar